Hvornår skal borgerne egentlig have lov til at være med?

Borgerinddragelse Hvert fjerde år skal kommunerne udarbejde en planstrategi. Det lyder måske som om, man hvert fjerde år starter med et blankt stykke papir og skal tegne kommunens fremtid helt forfra - sådan fungerer det naturligvis ikke.

Planstrategien bygger videre på den eksisterende kommuneplan, dele kan videreføres uændret, mens andre områder kan revideres. Derfor er planstrategien først og fremmest kommunens mulighed for at gøre status, se fremad og beslutte, hvor kursen skal justeres.

Netop derfor er det svært at forstå, hvorfor borgerinddragelsen i Silkeborg Kommunes nye planstrategi primært skal være orienterende.

Kommunen skriver selv, at »inddragelsen af omverdenen har primært en orienterende karakter«, fordi planstrategien først og fremmest er et politisk dokument. Den egentlige borgerinddragelse forventes først at ske, når strategiens indsatser senere skal omsættes til konkrete projekter og geografier.

Det er fuldt lovligt. Planloven kræver offentlig høring af den færdige strategi, men ikke, at kommunen inviterer borgerne med allerede i idéfasen.

Spørgsmålet er derfor ikke, om Silkeborg gør det, loven kræver - spørgsmålet er, om vi skal være tilfredse med det.

For hvis planstrategien netop handler om at gøre status og beslutte, hvad der skal ændres, hvorfor så ikke spørge dem, der lever med kommunens beslutninger til dagligt?

Silkeborg har allerede lokalråd, som repræsenterer forskellige dele af kommunen og har et indgående kendskab til deres lokalområder. De kunne være en oplagt kanal til at få lokale erfaringer og ønsker ind i processen, mens der stadig er noget at påvirke.

Andre kommuner har valgt at gøre dette - Aarhus har for eksempel arbejdet systematisk med tidlig inddragelse af sine fællesråd i den overordnede planlægning. Det handler ikke om at give borgerne beslutningskompetencen, men om at få deres viden ind i beslutningsgrundlaget, før retningen er lagt.

Det burde også kunne lade sig gøre i Silkeborg kommune.

Borgerinddragelse handler ikke om, at borgerne skal overtage politikernes ansvar - det er naturligvis byrådet der skal træffe beslutningerne. Det handler om, at beslutningerne træffes på det bedst mulige og bredest mulige grundlag.

Det er derfor, den tværpolitiske borgerliste »Voreskommune« nu er virkelighed.

Vi ønsker en kommune, hvor borgerne ikke blot orienteres om de beslutninger, der er på vej, men inviteres med, mens de bliver til. Hvor åbenhed betyder mere end dokumenter på en hjemmeside, og hvor lokalkendskab betragtes som en ressource - ikke som noget, man først skal konsultere efterfølgende, når strategien er skrevet.